Cranach d. ældre (1472-1553): Christ de pitié.
"Livsprocessen som sådan er en forværringsproces, hvor alt, og denne lov er den grusomste, konstant forværres. Når vi ser et menneske må vi inden længe sige til os selv, hvilket rædselsfuldt, hvilket uudholdeligt menneske. Når vi ser naturen må vi sige, hvilken rædselsfuld, uudholdelig natur. Når vi ser noget kunstigt, ligegyldigt hvad, må vi inden længe sige, hvilken uudholdelig kunstighed. Når vi går, siger vi jo også inden længe, hvilken uudholdelig gåen, og når vi løber, hvilken uudholdelig løben, og når vi står, hvilken uudholdelig ståen, og når vi tænker, hvilken uudholdelig tænken. Når vi møder nogen, tænker vi inden længe, hvilket uudholdeligt møde. Når vi rejser, siger vi inden længe til os selv, hvilken uudholdelig rejse, hvilket uudholdeligt vejr, siger vi, siger Oehler, om et hvilken som helst vejr, når vi tænker på hvilket som helst vejr. Hvis forstanden er skarp, og tænkningen er af den klareste og mest hensynsløse art, siger Oehler, må vi inden længe sige om alt, at det er uudholdeligt og rædselsfuldt."
Thomas Bernhard, Gående (overs. af René Jean Jensen).
Thomas Bernhard, Gående (overs. af René Jean Jensen).
4 kommentarer:
Og når vi dør....hvad siger vi så?
"Hvis forstanden er skarp, og tænkningen er af den klareste og mest hensynsløse art, siger Oehler, må vi inden længe sige om alt, at det er uudholdeligt og rædselsfuldt."
Men hvor skarp og klar en forstand kan bedyre, at alt, hermed velsagtens ment hele livet, er uudholdeligt og rædselsfuldt, når man tænker på alternativet?
Eller omvendt: det kræver vel ikke nogen klar og hensynsløs forstand at kunne se (eller sige) at livet er uudholdeligt - det er vel det eneste det netop er - kender ingen der endnu har holdt det ud....
Alt hvad der derimod "findes" i livet er vel i og for sig noget af det mest udholdelige der findes: Oehlers tanker, Bernhards tekst, mit svar, dit svar, Simon, på mit, og disse linjer.
Jeg kender ikke Oehler (eller Thomas Bernhard for den sags skyld) men jeg fornemmer da en eller anden lede ved livet skabt på baggrund af en masse tanker - lidt misantropisk måske, men selv misantropi er udholdeligt; for det man hader, eller det der forekommer en uudholdeligt kan jo tidsnok forsvinde. Hvis man da ikke inden selv forsvinder i sin egen "uudholdenhed".
Kære Anders
For det første er det den østrigske forfatter Thomas Bernhards ord og ikke mine. Ordene taler imidlertid til mig, og derfor har jeg valgt at gengive dem på bloggen.
Oehler er en litterær person, nærmere betegnet hovedpersonen i romanen "Gående", som for nylig er blevet oversat til dansk med glimrende anmeldelser til følge.
Oehler er et fintfølende og intelligent menneske som langsomt bliver vanvittigt på grund af omverdenens dumhed og brutalitet. Dette er en gennemgående handling i Bernhards fantastiske forfatterskab.
Og med hensyn til misantropien og livets uudholdelighed. Ja, det er en paradoksal størrelse hos Bernhard.
På den ene side er der det ukontrollerede had (især til fædrelandet Østrig) og den radikalt indadvendte bitterhed, som Bernhard som oftest gestalter i en lang og svimlende indre monolog, der pendulerer frem og tilbage mellem forskellige tider.
På den anden side er Bernhards kunst et utroligt bevis på sprogets magt. Man frydes ganske enkelt ved at læse ham, og man mærker den fornyelse af kraften, der kommer af den litterære formgivning. Der er så at sige tale om en tekstuel lystudladning, der forplanter sig til læseren. Det er denne paradoksale vekselvirkning mellem desperation og kunst, som tiltaler mig. At sondre mellem udsigelse og det udsagte i hans værker er i mine øjne at snyde sig selv.
Der er få forfattere, jeg læser med så stor en fryd som Bernhard. Jeg kan kun anbefale dig at investere i "Gående" fra Forlaget Basilisk til 150. kr. Køb den, så støtter du samtidig et lille undergrundsforlag, der udgiver bøger af høj kvalitet.
Troels
OK,
Var ikke klar over at Oehler var en fiktiv person, troede faktisk at Thomas Bernhard refererede til en virkelig person. Men jeg har jo heller ikke vandret så forfærdeligt meget i litteraturens verden.
Og ja, måske skulle jeg investere 150 bobs i bogen.
Så er der besøg af Jesper Rosengren.. Vi ses senere.
- KH Anders.
Send en kommentar